Stemas Maskinsalg > Nyheder > Tungtvejende Weidemann får premiere på Agromek

Tungtvejende Weidemann får premiere på Agromek

Stemas og JMM-Group præsenterer Weidemanns nye overhoved i Herning


Den tyske maskinkæmpe Weidemann går en vægtklasse op og præsenterer et helt nyt overhoved i rækken af både hjullæssere og teleskophjullæssere på Agromek. Det sker i form af danmarkspremiere på den nye model 9080 i 11 tons-klassen på standen hos den danske importør, Stemas.


”Både landbrug, biogasanlæg og også entreprenører efterspørger større maskiner til at håndtere de tunge materialer. Hidtil har Weidemann kunnet været med op til 7,2 tons, når det gælder hjullæssere og teleskoplæssere. Det ændrer den nye 90’er serie på”, fortæller salgsdirektør Robert Kjærgaard hos Stemas.


Weidemann 9080 buldrer ikke alene frem med højere vægt, men også betydeligt flere kræfter. Den 3,6 liter store Deutz-motor i maskinrummet sparker ud med hele 136 hk, og maskinen præsterer en læssehøjde på 4260 mm med kapacitet op til 5,3 tons.

Teleskop-modellen på 11,2 tons tipper af i op til 5480 mm højde og kan håndtere op til 6,6 tons.

Ny gearkasse

Weidemann har udviklet en helt ny gearkasse til 90’er serien og døbt den Power Drive 370. Den er en kontinuerligt variabel hydrostatisk transmission, som opnår både mere trækkraft og højere hastigheder end tidligere løsninger. 

Selv om de nye 9080’ere er oppe i 11 tons klassen, er der stadig tale om kompakte maskiner med en totallængde på 7,10 meter og med standarddæk 2,39 i bredden.
”Den nye Weidemann 9080 er helt klart vores store nyhed på Agromek, hvor vi tillige viser lidt af et overflødighedshorn også af andre maskiner. Johs. Møllers Maskiner fra JMM-Group kommer med både gummihjulslæssere og en teleskoplæsser fra Liebherr. Der bliver tale om gummigederne L546 og L506 og teleskoplæsseren T41-7. Foruden den nye 9080, ha vi yderligere syv forskellige Weidemann-læssemaskiner med. Blandt dem naturligvis den næsten ikoniske el-maskine eHoftrac”, fortæller Robert Kjærgaard.

Flest Yanmar

Topscoreren i antal blandt JMM-mærkerne bliver dog japanske Yanmar, som på Agromek lader sig i ikke færre end ni forskellige afskygninger. En af dem er den nye minigraver ViO12 Hybrid, som i virkeligheden ikke findes i Yanmars produktoversigt. Stemas har selv udviklet hybrid-modellen ud fra den ViO12- som den danske importør i forvejen havde fået Yanmar til at producere med joystick-styring som en videreudvikling af ViO10.
Foruden det brede udvalg af minigravere med otte-tonseren ViO80 som den største, kommer Yanmar også til at deltage i Agromek med tre dumpere, som laster fra 800 til 2500 kg i ladet.

Komprimering og strøm


Når det handler om komprimeringsgrej, står der Ammann på produkterne hos Stemas. Det omfattende program af både stampere, vibratorer, kompaktorer og også både tromler og asfaltudlæggere produceres i Tyskland, Schweiz og Tjekkiet. I Herning viser Stemas hovedsagelig pladevibratorer, men også stampere og en råjordskompaktor.
Og så er der i øvrigt ikke risiko for, at den kombinerede Stemas- og Johs. Møllers Maskiner-stand kommer til at gå ned på strøm og henligge i mørke. Det fungerer det spanske importmærke Himoinsa som garant for. Himoinsa producerer et meget bredt spekter af generatorer og lystårne, og begge produktkategorier bliver at se på Agromek.