Velkommen til Stemas Maskinsalg! > Nyheder > Stemas vil rundt for at bekræfte gode relationer

Stemas vil rundt for at bekræfte gode relationer

Landets dyrskuer skal også handle om mere end slutsedler, siger salgsdirektøren

”Ingen skal være i tvivl om, at vi meget gerne vil skrive slutsedler. Men vi vil altså også gerne meget andet, når vi kommer rundt på landets store dyrskuer. Her handler det ikke mindst om at bekræfte de gode relationer, vi har til masser af kunder landet over. Dyrskuerne er unikke muligheder for at møde folk fra både by og land i øjenhøjde og få en snak om maskiner og grej over en kop kaffe eller noget køligt i koppen”.

Salgsdirektør Robert Kjærgaard hos Stemas har både folk og maskiner klar til årets Tour de Dyrskue. Stemas har en lang tradition for at være med på de største dyrskuer rundt om i hele landet, og sæson 2018 bliver ingen undtagelse. Faktisk har Stemas-folkene allerede været på landevejen for at vise maskiner tre gange i løbet af marts.

”Vi tyvstartede lidt med AgroNord i Aars og udstillingerne Hest & Rytter og Kopenhagen Fur Skindudstilling i Herning. Så vi er i topform til dyrskuestarten med Landbrugsmessen på Gammel Estrup på Djursland den 26. og 27 maj”, siger Robert Kjærgaard.

 

Både salg og service

Firmaet tager maskiner med fra hele importprogrammet med Weidemann-læsserne og Yanmar-minigraverne som de to absolutte topprodukter. Men også komprimeringsgrej fra Ammann, dumpere fra Bergmann og generatorer fra det spanske top-mærke Himoinsa skal med på dyrskuetur.

”Det er vigtigt for os, at vi netop får den gode dialog med både landmænd, entreprenører og byggefolk og folk fra industrien. Dyrskuerne er jo netop mødet mellem by og land, og fra Stemas er det muligheden for at møde både salg og service. Det er ikke kun sælgerne med slutsedlerne, der kommer rundt på dyrskuerne. De får selskab af nogle af vores serviceteknikere, så vores dyrskuegæster kan få svar også på komplicerede tekniske spørgsmål”, siger salgsdirektør Robert Kjærgaard.

”Det er også på dyrskuerne, vi selv henter meget inspiration, som vi kan give videre til vores leverandører. Netop ved en afslappet snak i øjenhøjde får vi lejlighed til at høre, hvilke ønsker, behov og forventninger, som kunderne har til maskinprogrammet”, siger Robert Kjærgaard.

  

Landet rundt

Efter startskuddet på Gammel Estrup, sætter Stemas kursen mod Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa den 1. og 2. juni. Danmarks største dyrskue i Roskilde slår portene op til årets kallas med forventelig omkring 90.000 besøgende den 8. til 10. juni.

Fra den 14. til 16. juni laver Stemas-folkene et lille afbræk i turneen for at tilbringe tre dage på årets helt store entreprenør-begivenhed, udstillingen E&H 2018 i Herning.

Derefter vender folk og maskiner tilbage til dyrskuepladserne med Det Østjyske Dyrskue i Horsens den 15. og 16. juni samt Det Fynske Dyrskue i Odense fra den 15. til 17. juni. Så følger Det Østjyske Dyrskue i Horsens den 15. og 16. juni, Hjørring Dyrskue den 22. og 23. juni og Landsskuet i Herning fra den 5. til 7. juli. Dyrskuet i Ribe den 27. juli bliver rosinen i pølseenden på årets dyrskuetur.

 

 Weidemann-maskinerne har en stor fanskare både hos landmænd og byggefolk. Der er de røde tyskere også populære, når Stemas kommer rundt på dyrskuerne.

 

Stor interesse for en lille maskine. Yanmars minigravere er et af topprodukterne hos Stemas, og de påkalder sig altid stor opmærksomhed på landets dyrskuer.