Velkommen til Stemas Maskinsalg! > Nyheder > Stemas bestod Yanmars service-eksamen med udmærkelse igen

Stemas bestod Yanmars service-eksamen med udmærkelse igen

Den danske importør har været med til at hæve niveauet i hele Europa, vurderer Yanmars skandinaviske aftersales-manager

Det kræver en ekstra indsats at komme ned og reparere Yanmar-undervogne for serviceteamet hos Stemas i øjeblikket. Hele flokken af servicefolk har nemlig fået besked om at ranke ryggene i velfortjent stolthed. Stemas har netop fornyet sin position helt i top netop, når det gælder Yanmar-maskiner.

”Der er tale om en årlig eksamen, hvor vi evaluerer samtlige vores forhandlere i Europa. Helt fra start tog Stemas førstepladsen, da vi uddelte hæderen for første gang i 2016. Igen i fjor var vores danske importør og forhandler helt i top, og nu har Stemas så scoret en topplacering for tredje gang af tre mulige”, fortæller Mats Wallstrom, der er Yanmars aftersales-manager for Skandinvien og Baltikum.

”I 2016 var Stemas den eneste af vores 168 forhandlere i Europa, der sikrede sig højeste udmærkelse. Siden er flere kommet til, og det er helt tydeligt, at forhandlere i andre lande har strammet ambitionerne og har skævet til, hvordan tingene gøres i Danmark. Det har givet os mulighed for at uddele højeste udmærkelse til 28 forhandlere rundt om i Europa i år. Blandt dem altså vores absolut topscorer, Stemas i Danmark”, siger Mats Wallstrom.

 

Danmarks bedste mandskab

Hos Stemas sender salgsdirektør Robert Kjærgaard den fornemme hæder direkte videre til serviceteamet med teknisk chef Henrik Bach Jensen som daglig leder.

”Jeg har simpelthen Danmarks bedste mandskab. Servicefolkene er vores frontfigurer i det daglige, og det er ene og alene deres fortjeneste, at vi er helt i top på Yanmars service-barometer. Det er Henrik Bach Jensen og mig, der tager imod diplomet
til væggen. Men det er afdelingerne med servicefolk, lagerfolk og andre, der har den daglige kontakt til kunderne, der har sikret det her flotte resultat. Jeg ser det som udtryk for, at vi virkelig har fælles service-dna hos Stemas”, siger Robert Kjærgaard.

  

Stemas var igen oppe til service-eksamen hos Yanmar og bestod med udmærkelse. Den danske forhandler er helt i den europæiske top for tredje gang af tre mulige. Fra venstre er det Yanmars aftersales-chef for Skandinavien og Baltikum Mats Wallstrom, teknisk chef Henrik Bach Jensen og salgsdirektør Robert Kjærgaard fra Stemas, og Yanmars salgschef for Skandinavien og Baltikum Magnus Täljemark.