Stemas Maskinsalg > Nyheder > Roskilde 2017 bedre end Roskilde 2016 – som var forrygende for Stemas

Roskilde 2017 bedre end Roskilde 2016 – som var forrygende for Stemas

Udlejer fulgte op på dyrskue med 20 minigravere i ét hug

Udlejningsvirksomheden Loxams tekniske chef, Frank Larsen, fedter ikke med ordrerne, når han går på dyrskue. Vel indenfor i teltet på Stemas-standen bestilte han 20 nye Yanmar-minigravere i ét hug.

”Jeg vidste godt, at Loxam nok godt kunne bruge en forsyning nye minigravere. Men jeg var slet ikke klar over, at det skulle være nu, da Frank Larsen dukkede op. Derfor forhandlede vi faktisk direkte på dyrskuet, og efterfølgende har Frank Larsen konfirmeret handelen. Nu glæder vi os til at levere de 20 nye to-tons Yanmar SV18 lige efter sommerferien”, siger distriktschef Hans Peter Stoffer hos Stemas.

Han og Stemas-kollegerne havde i det hele taget et hektisk dyrskue med masser af besøgende på standen. Foruden de 20 maskiner til Loxam, blev der solgt yderligere fem andre maskiner direkte på dyrskuet. Samtidig voksede bunken af aftaler om både tilbud og efterfølgende maskindemonstrationer solidt, så Stemas-folkene får masser at se til i den kommende tid.

”Roskilde Dyrskue 2017 var bedre end dyrskuet i 2016. Som vel at mærke var helt forrygende og det bedste i mange år – måske nogensinde. Det var hovedsagelig vore to store mærker, Weidemann og Yanmar, gæsterne kiggede på. Men der var også stor interesse for komprimeringsgrejet fra Ammann og for Bergmann-dumperne. Her solgte vi i øvrigt den første el-dumper Bergmann 1005 på Sjælland”, fortæller Hans Peter Stoffer.

 

En Stemas-stand i Roskilde med masser af Yanmar-minigravere. Det var der også behov for. Loxams tekniske chef, Frank Larsen, kiggede ind og bestilte 20.

Stemas havde masser af mærker at byde på. Foruden de to dominerende, minilæsserne fra Weidemann og gravemaskinerne fra Yanmar, også komprimeringsmateriel fra Ammann, dumpere fra Bergmann og Himoinsa-generatorer.

3.

Weidemann- og Yanmar-bannerne vajede højt over Roskilde Dyrskue, og Stemas solgte stort af begge mærker.