Stemas Maskinsalg > Nyheder > Flere julegæster drog hjem fra åbent hus hos Stemas med nyt til maskinparken

Flere julegæster drog hjem fra åbent hus hos Stemas med nyt til maskinparken

Kunderne bestemte – næsten – selv årets sidste maskinpriser


Det var næsten efter konceptet ”fortæl hvad du vil give”, da flere besøgende til Stemas’ traditionsrige jule-åbent-hus sikrede sig nye, brugte maskiner. Otte minilæssere og minigravere blev sat under hammeren på en auktion med lukkede bud, og så handlede det blot om at skyde sig ind på en realistisk pris og putte sit bud i bud-kassen.

”Flere af maskinerne blev solgt, og det gjorde i øvrigt også funklende nye Weidemann-læssere og Yanmar-minigravere”, fortæller sælger Poul C. Pedersen, som agerede en blanding af julemand og auktionarius som tovholder på årets arrangement.

 

Grillere og popcorn

”Vi var ganske begejstrede over antallet af besøgende til det foregående års julearrangement. Men vi jule-åbent-hus anno 2018 trak endnu flere hjemme fra med nogle dage med måske rigeligt med julemad. Så har entreprenører, anlægsfolk og landmænd det åbenlyst godt med et par stegte fra grillen og lidt uformelt at skylle ned med”, konstaterer Poul C. Pedersen.

Mange af julens Stemas-gæster havde taget yngre generationer med, og børnene kunne muntre sig i hoppeborg og hygge sig med popcorn og slush-ice, mens fatter sparkede dæk og snakkede om maskiner med Stemas-folkene.

”Vi skal nok også sende en venlig tanke til vejrguderne, som absolut var med os. Vejret var fint hele dagen, og det bidrog naturligvis til den rigtig gode stemning”, konstaterer Poul C. Pedersen. Foruden de sælgende kolleger, var også mandskab fra såvel værkstedet som lageret på plads til at tage en maskinsnak.

Stemas-værkstedet i hovedkvarteret ved Hadsten var for en stund omdannet til julestue, da mange maskininteresserede kom for at sparke dæk og få en maskinsnak.
Dagen igennem var der løbende udskiftning ved bordene med rødternede duge, hvor der var gang i grillpølser og drikkevarer.