Stemas Maskinsalg > Nyheder > 1000 kvadratmeter nye lager- og udstillingshal bliver forårsklar i Hadsten

1000 kvadratmeter nye lager- og udstillingshal bliver forårsklar i Hadsten

Stemas sikrer maskinflow med byggeri af ny hal

Foråret er en realitet, selv om vejrguderne hidtil ikke har været helt i stemning. I hvert fald ved Hadsten, hvor det mere end spirer. En velvoksen hal gror hastigt frem ved Stemas-hovedkvarteret blot et halvt hundrede meter fra Nordjyske Motorvej mellem Aarhus og Randers.

”Generelt er der lang leveringstid på nye maskiner til entreprenørbranchen og landbruget. Derfor satser vi på kontinuerligt at have maskiner på lager, så vi er leveringsdygtige. Nu sikrer vi et godt flow af både maskiner og tilbehør yderligere med 1000 kvadratmeter ny hal til både lager og udstilling”, fortæller Stemas-chef Robert Kjærgaard.

”I øjeblikket har vi en del af vores lager ved vores afdeling i Vojens i Sønderjylland. Det er ikke praktisk, og derfor vil vi nu centralisere omkring Hadsten, som er hovedafdelingen. Det giver behov for plads til både maskiner og grej. Jo flere maskiner, der ryger igennem, jo mere grej skal der også være. Når den nye hal er færdig i begyndelsen af april, kan vi trække maskiner op fra lageret i Sønderjylland”, forklarer Robert Kjærgaard.

 

Lager og showroom

Den nye Stemas-hal bliver en kombination af lager og showroom. Den kommer til at møde besøgende lige inden for porten til Stemas på Tolsagervej, og i gavlen bliver direkte indgang til udstillingen af maskiner, som kommer til at fylde cirka halvdelen af hallen.

”Udstillingen bliver en kombination af lager og showroom, hvor folk kan komme og gå en tur mellem maskiner fra Weidemann, Yanmar, Ammann, Bergmann-dumpere, ATN-lifte og Himoinsa-generatorer”, siger salgschef Robert Kjærgaard.